Alsidig personlig udvikling

TRYGHED, RESPEKT OG ANERKENDELSE

Vingesusets pædagogiske grundholdning tager udgangspunkt i anerkendende relationer. Barnets relationer er grundlæggende for personlighedsudviklingen. De voksne skaber forudsætningen for, hvordan barnet oplever sig selv. Barnets selvoplevelse skabes i samspillet med dets omgivelser. Vigtigst er det første trygge og nære forhold i hjemmet, men det personlige forhold mellem børn og voksne i daginstitutionen er også en betydelig faktor. Barnets måde at erfare, opleve og fortolke omverdenen på er stærkt påvirket af de voksne, som tager ansvar for det.

Det er selvsagt af stor vigtighed, at vi som personale i en daginstitution er bevidst om de relationer, vi har med børnene. At vi i samspillet med barnet er i stand til at vise accept og respekt for barnets egenart og personlighed. Relationer og samspil skal understøtte barnets personlighedsudvikling, så det udvikler tillid til egne erfaringer og oplevelser.

Det må tilstræbes at skabe et ligeværdigt forhold i samspillet mellem børn og voksne. Det betyder, at barnet anerkendes som et menneske med rettigheder, integritet og en unik identitet. Vi må give barnet retten til egne erfaringer og oplevelser. Dette kræver stor åbenhed og afventning, men også at der spørges ind til og lyttes. Som voksne kan vi let komme til at aflæse en situation alt for hurtigt ud fra vores eget billede, og så svarer vi ved at lægge vores egen oplevelse ind i situationen. Derved lukker vi af. I stedet må vi gøre plads til at give barnet en egen ret, så det selv ses som autoritet i forhold til sin egen oplevelse. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal godtage den som den eneste og rigtige, men simpelthen være villige til at lade barnet have ret til sit eget syn.

Det er en nødvendighed, at vi voksne er i stand til at stoppe op og være til stede her og nu. Øjenhøjde er fremmende for ligeværd. Vi må indtage en lyttende og indlevende holdning med fokuseret opmærksomhed. Nogle børn er meget tydelige i deres signaler, hvor andre er sværere at tolke. I vores forsøg på at forstå, hvad børnene mener, må vi også iagttage deres kropssprog og fortolke deres udtryk, stemmeføring og tonefald.

SELVFORSTÅELSE

Denne anerkendelse i samspillet mellem børn og voksne støtter barnet i den vigtige proces, hvor bevidstheden om egen identitet øges. Der må i børnehaven skabes plads og rum til, at det enkelte barns følelser, ønsker og behov kan komme til udtryk. Vi må støtte barnet i at mærke efter hos sig selv. Det er ikke vores opgave at bedømme og vurdere, hvorvidt deres oplevelser og følelser er berettigede eller rigtige.

Det er vigtigt, at børn og voksne viser hinanden alle de følelser, de er opfyldt af. Holder vi vores følelser for os selv, eller undlader vi at forholde os til andres følelser, skaber vi afstand og ikke nærhed. Derved mister vi et følelsesmæssigt samspil med dem, vi er knyttet til, eller er i et socialt samvær med. Det er derfor vigtigt, at vi accepterer børns følelser og ikke afviser eller afleder dem. Børnene skal have lov til at være kede af, at deres forældre går fra dem, eller at være vrede på den pædagog, der siger nej til noget, de gerne vil.

Børnenes selvforståelse udvikles også ved, at der i børnehaven er plads til, at de kan sætte deres spor. Vi skal lytte til børnene.

De skal føle, det nytter at komme med forslag til, hvad vi skal lave, forslag til indretning, til hvor vi skal køre hen med bussen eller andet. Alle skal kunne mærke, at det gør en forskel, om de er i børnehaven eller ej. Vi oplever ofte stolte børn, der nyder genkendelsens glæde, når de betragter og fortæller om egne produktioner eller foto-collager, som er hængt op på stuen.

SELVVÆRD OG SELVSTÆNDIGHED

Når barnet er omgivet af anerkendende voksne, udvikles dets selvværd gunstigt. Målet er, at barnet føler sig respekteret og oplever, at det er betydningsfuldt for andre mennesker. At det har en værdi. Ikke så meget for, hvad det kan eller gør, men ene og alene fordi det er til. Et godt selvværd er det bedste udgangspunkt for at møde verdenen og dens udfordringer.

Vi voksne vil gøre det så godt som muligt for vores børn, og i god mening forsøger vi at tilrettelægge barndommen lykkelig og gnidningsløs. Men vi må ikke glemme, at problemer er en del af det, at blive større Det er jo en del af livet at møde frustrationer, og til det skal man rustes. Vi skal undlade at gribe ind, før, eller straks efter, barnet møder en forhindring. Vi skal give tid - tid til selvindsigt. Barnet skal registrere problemet, før der kan opstå et ønske om at gøre noget ved det - derefter kan det måske selv tage initiativ til at finde løsningsmodeller. Alt efter alder og udvikling kan der være behov for, at vi voksne støtter eller skubber på forskellige steder i denne proces, men løsningen er ikke, at vi overtager opgaven.

En succes med at mestre en udfordring leder barnet til at kaste sig ud i nye prøvelser. Barnet vil selv - kan selv - er selv. At kunne tilfredsstille sine egne behov og hjælpe sig selv, styrker selvværdet. Fx at komme i flyverdragten selv og måske endda hjælpe en anden på vej eller bidrage til fællesskabet ved at samarbejde med en ven om at dække bordet til frokost. Vi skal hele tiden udfordre det enkelte barn lidt mere. Små sejre løfter og har stor værdi.

Som børnene modnes, vokser trangen til at klare sig på egen hånd uden de voksnes overvågende blikke over skulderen. I børnehavealderen og opefter er det vigtigt, at de får mulighed for at kunne være sig selv. Børnene har krav på også at lege uden voksent opsyn. De har behov for at prøve sig selv og hinanden af, og for egenhændigt at tilrettelægge og realisere lege. Vi har her i børnehaven taget højde for dette ved at skabe nogle frirum. Tumleren er en af de oplagte muligheder, hvor børnene kan være alene, men vi forsøger også at skabe andre små, afskærmede kroge for børnene, både indenfor og ude på legepladsen. Vi har flytbare reoler, som kan danne ramme om f.eks. en dukkekrog, eller vi kan lægge tæpper over et bord, så det bliver en lille hule. Ude har vi bl.a. legehuset, købmanden, tårnet og et afsides hjørne for enden af stue 2. Vi voksne skal respektere børnenes ret til at være alene, men samtidigt er det vigtigt, at vi har en fornemmelse for, hvad der foregår. Der må ikke være børn, der lider overlast.

PERSONLIG AFGRÆNSNING

En stor del af at blive bevidst om sin egen identitet er at lære, hvor vidt ens almagt rækker i forhold til andre mennesker. Denne personlige afgrænsning er svær og meget frustrerende, og vi voksne må ikke svigte barnet i den proces. F.eks. kan en treårig i frustration næsten optræde, som gælder det livet, at hun får sin vilje. Vi skal lytte og give udtryk for, at vi hører, hvad barnet vil. Denne anerkendelse kræver en erkendelses- og følelsesmæssig indsats fra den voksnes side. Det indebærer et forsøg på at forstå, hvad barnet er optaget af og oplever. Derved ikke sagt, at man er enig eller ukritisk godtager udsagnet. Det er gældende for barnet, men er dog ikke det eneste gældende.

Den voksne må agere voksent og tage den styring og det ansvar, som ligger i den voksnes naturlige autoritet og viden. Det er vigtigt ikke at krænke barnet ved at bestemme for magtens skyld. Som voksen må man udvise omsorg for barnet ved at vejlede og bestemme, når det er nødvendigt og relevant - og til barnets bedste.

MÅLSAMMENFATNING

Vi har inden for emnet "Barnets Alsidige Personlige Udvikling" udvalgt følgende delmål:

At skabe et kærligt, omsorgsfuldt og støttende miljø omkring børnene.
At barnet er omgivet af lyttende og anerkendende voksne.
At støtte barnet i at mærke sig selv og give udtryk for sine følelser og behov.
At barnet oplever glæden ved at være selvhjulpen.