Krop og bevægelse
KROPBEVIDSTHED
At man er godt tilpas i sin krop, er grundlæggende for den menneskelige trivsel. Der ligger en naturlig glæde ved at bevæge sig og bevægelsen er et mål i sig selv. Netop bevægelsen er med til at udvikle den enkeltes fornemmelse for sin egen krop og balance. Som kropbevidstheden vokser, øges samtidig vores opfattelse af os selv.
Bevægelse er ligeledes med til at lære den enkelte sine egne grænser at kende. Hvor meget fylder jeg? Hvor stærk er jeg? Hvad kan jeg? Hvad tør jeg? På den måde prøves verden af, hvorfor det selvsagt er vigtigt, at det fysiske miljø omkring børnene er både indbydende og udfordrende.
Der er masser af plads til fysiske udfordringer på legepladsen og i naturen, men i børnehavens grupperum kniber det med pladsen. Derfor sætter både børn og voksne stor pris på vores to tumlerum. I tumleren er der nemlig rig mulighed for at bruge sin krop. Begge rum er udstyret med ribber og andre klatremuligheder og med bløde tæpper, madrasser og puder. Her kan man klatre op og hoppe ned, slå koldbøtter, slås og prøve kræfter, larme og bygge hemmelige huler.
Der er stor forskel på mennesker. Nogle børn er yderst forsigtige og tilbageholdende, andre er undersøgende og aktive, mens andre igen måske er klodsede og meget fysisk voldsomme. De kaster sig ud i de mest halsbrækkende øvelser uden fornemmelse for egen eller andre børns ve og vel. Derfor er det ikke kun det fysiske miljø men også den voksnes rolle, der har indflydelse på barnets motoriske udvikling.
Den voksne må forestå som et eksempel og udstråle glæde ved at bevæge sig. Man skal vise vejen: Ingen må være i tvivl om, at det er sjovt at bestige en gravhøj og trille ned på den anden side. Eller at kælke, hvis der ligger sne. Og når vi synger "Stop den lille kænguru", hopper de voksne kænguruer med. Ydermere må den voksne understøtte det enkelte barn. Den lille, forsigtige treårige har måske brug for ekstra motivation og en hjælpende hånd til at hoppe ned fra en træstamme. Det udfarende barn har måske brug for hjælp til at blive bevidst om sine egne begrænsninger, når det forsøger at nå toppen i et 14 meter højt grantræ.
Personalet må gå foran og lave bevægelsesstimulerende aktiviteter med børnene. Der er f.eks. mange gode sanglege, som man kan bruge både inden for og ude på legepladsen eller i skoven. Man kan bygge en forhindringsbane eller lege "Kongens efterfølger". Man kan lave rytmik med en større eller mindre gruppe børn. Eller man kan gå en tur og løbe op og ned af skrænten langs Damhusengen.
BØRNENES SEKSUELLE UDVIKLING
Børnenes seksuelle udvikling er en naturlig del af deres opvækst. De undersøger sig selv og hinanden. Vi voksne skal i den sammenhæng finde den fine balance mellem at lade børnene have deres privatliv i fred, samtidigt med at vi har en fornemmelse for, hvad der foregår. Det er vigtigt, at vi voksne er opmærksomme på, at børnene ikke overtræder hinandens grænser.
HJERNENS UDVIKLING
Det er ikke kun kroppen, der har gavn af motorisk aktivitet. Det er gunstigt for hjernens udvikling, når kroppen bevæges. F.eks. ligger det center, der styrer mund og tunges motorik i hjernen, ganske tæt placeret ved det center, der kontrollerer fingrenes bevægelser. Derfor påvirker finmotorisk træning den sproglige udtale.
En anden væsentlig ting, man kan påvirke i positiv retning ved bevægelse, er forbindelsen mellem de to hjernehalvdele. Tale, intellekt og indlæring foregår i samarbejde mellem højre og venstre hjernehalvdel. Det samme gør bevægelse. Centeret der styrer den højre kropshalvdel, sidder i venstre hjernehalvdel - og omvendt. Navnlig bevægelser, hvor krydsmønsteret indgår, er af stor betydning. Derfor er det at krybe, kravle, gå og løbe, noget vi er opmærksomme på i hverdagen og det indgår også, når vi har rytmik i børnehaven.
FINMOTORIK
Mulighederne for finmotorisk træning er utallige. Børnenes leg med legoklodser og små dyr eller dækning af et fint bord i dukkekrogen er eksempler på ting, der som regel sker helt af sig selv. At sætte perler på en snor eller perleplade kræver stor fingernemhed og koordination. At ælte og rulle modellervoks giver god træning. Det samme gælder at tegne, male, klippe og klistre. At spille spil og lægge puslespil er en stor udfordring, der kræver både koncentration, overblik og kontrol over de fine bevægelser i fingrene.
Mange børn - ofte piger - søger selv disse former for aktiviteter i stor udstrækning. Der skal være en bred vifte af tilbud til rådighed, som børnene frit kan anvende. Når personalet sætter en aktivitet i gang - det kunne for eksempel være at male med vandfarver - vil de samme børn komme strømmende til for at være med. Almindeligvis tiltrækker det også nogle af de børn, som ikke af sig selv tilbringer megen tid ved bordene.
Det er dejligt, når glæden og interessen driver børn og voksne, men det er ikke altid tilstrækkeligt. De børn der fravælger de finmotoriske aktiviteter, har også behov for stimulation på dette felt. Den voksne har i forhold til disse børn en vigtig rolle i at motivere og hjælpe i gang, samtidig med at børnene får gode oplevelser. Efterhånden, som børnene bliver ældre, vil kravene til dem vokse. Det er vigtigt, at man kan sidde stille og har kontrol over hånd og blyant, når man skal begynde i børnehaveklassen.
GROVMOTORIK
Mulighederne for grovmotoriske udfoldelser indendørs er beskrevet i forrige afsnit og her vil vi udbygge med udendørs aktiviteter i børnehaven. Vi har i forbindelse med indretningen af vores legeplads lagt særlig vægt på, at der skal være motoriske udfordringer for såvel små som store børn. Legepladsen indeholder et klatrestativ med både en høj og en lav del. To gynger, og en stor og en lille rutschebane. Flere stiger af reb og træ i forskellige sværhedsgrader. En træstub på faldunderlag at bestige og springe ned fra, når man får mod til det. Masser af små træstubbe på stribe i forskellig højde til at gå på line og balancere på. Et flisebelagt stisystem til cykling. Områder til at sjippe, hinke og spille bold. I øvrigt benytter vi i perioder også boldbanen uden for legepladsen og gårdens andre legemuligheder.
Vi benytter legepladsen meget. Mange børn søger selv udenfor, andre skal motiveres, opfordres eller nogle gange tvinges udenfor. Det er ikke "Børnehavelov", at alle skal ud hver dag, men vi holder meget af at være ude og kommer det som regel. I den varme tid står alle døre åbne, og vi opholder os overvejende udenfor. I de mere kolde og våde perioder er vi ofte alle sammen på legepladsen efter frokost.
NATURENS MULIGHEDER
Der er mange spændende småting at pille ved i naturen. Vi er meget privilegerede ved at have Trækfuglen. I vores busperioder opholder vi os meget i skoven og ved stranden på alle tider af året. Vi kan plukke bær, finde snegle, småsten, muslinger eller kogler. At fange små insekter kræver den allerstørste forsigtighed, når ikke dyrene må lide skade. Vi kan plukke blomster og flette blomsterkranse, finde kastanjer eller små spiselige skovsyrer i skovbunden.
Invitationen til at bevæge sig springer én i øjnene ude i det fri. Et stort, væltet træ suger simpelthen børnene til sig. Det må afprøves. Hvem kan se vand uden at plaske, sand uden at grave, en bakke uden at løbe. Langt de fleste børn vil føle sig draget af alle disse muligheder. Andre skal støttes og hjælpes i gang af de voksne, men udfordringerne er endeløse. I øvrigt kommer vi en del på de naturlegepladser, der er bygget rundt om i skovene.
MÅLSAMMENFATNING
Vi har inden for emnet "Barnets Krop og Bevægelse" udvalgt følgende delmål:
- At støtte og motivere barnet til bevægelse og finmotorisk aktivitet.
- At skabe et bevægelsesstimulerende miljø omkring børnene.
- At barnet er omgivet af bevægelsesstimulerende voksne.
- At barnet oplever glæden ved og behovet for bevægelse.
