Praktiske oplysninger
ÅBNINGSTID: Børnehaven er åben fra kl.6.30 til kl.17.00. De fleste fælles aktiviteter foregår mellem kl. 10:00 og 14:30. Hvis I ønsker at komme senere eller hente tidligere, kan I aftale det med personalet. Ring til os så tidligt som muligt, hvis jeres barn ikke kommer i børnehave. Giv besked i god tid med hensyn til ferie og fridage.
BØRNETAL: Børnehaven er normeret til 64 børn i alderen fra 2 år, 10 mdr. til 6 år.
Børnene er fordelt i de tre grupper: Svalerne, Musvitterne og Troldænderne.
SKOVBUS: Børnehaven har en skovbus, "Trækfuglen", som er indrettet med køkken, toilet,
tørreskab, borde og sæder med sikkerhedsseler.
De tre børnegrupper skiftes til at tage af sted, så hver gruppe er to uger i bussen og fire uger i børnehaven. Bussen har intet fast udflugtssted. De voksne i gruppen finder ud af, hvor det i forhold til "vind og vejr" vil være godt at køre hen.
ANKOMST OG AFHENTNING: Forældrene skal kontakte en af de voksne. Både når barnet afleveres og når det bliver hentet. Vi skal have besked, hvis barnet bliver hentet af andre end dem, der henter til daglig.
I busugerne kan man aflevere barnet i bussen fra kl.8.00.
Man skal senest være der kl.8.30.
Kommer barnet i tidsrummet kl. 6.30 - 8.00, skal det afleveres i børnehaven.
Barnet kan hentes ved bussen fra kl.16.00 og i børnehaven fra ca. kl.16.30.
Om fredagen er bussen tilbage kl.15.30.
NB! Vil du have besked via sms, når Trækfuglen kører senere eller aflyses, kan du blive tilmeldt vores sms-ordning. Det kan du gøre på vores hjemmeside: www.vingesuset.dk
SYGDOM: Vi modtager ikke syge børn eller børn som ikke må komme ud at lege. De skal kunne deltage i dagligdagens forskellige gøremål.
Vi må ikke give børnene medicin, med mindre det drejer sig om livsvigtig medicin i forbindelse med fx epilepsi, astma eller lignende. I sådanne tilfælde skal der med følge en skriftlig vejledning fra lægen.
SPISNING: Hvornår vi spiser, er omtalt i afsnittet om dagrytme. Her skal blot nævnes, at der er mulighed for morgenmad indtil kl. 8.30 og at børnene få Børnene skal ikke medbringe drikkevarer. I bussen medbringer de voksne vand. I børnehaven drikker vi mælk til morgenmaden og til eftermiddagsmaden, samt vand til frokost. Da maden i bussen er bekostelig, vil vi meget gerne have besked i god tid, hvis børnene har planlagte fridage i busperioden.
PÅKLÆDNING: Giv børnene noget praktisk tøj på, som kan tåle lidt af hvert. Der må ikke være snore i huer, jakker eller hætter, og børnene må ikke have halstørklæde på.
I børnehaven skal børnene have indesko, gummistøvler og regntøj liggende i garde roben. Tingene skal være forsynet med navn (der er textil-tusser i garderoben over tavlen ved hoveddøren).
I får udleveret en tøjpose med barnets navn på, og i den skal der være et komplet sæt skiftetøj - og gerne lidt ekstra. Posen er til låns. I må meget gerne hjælpe os med at holde orden i garderoben, hvor pladsforholdene ikke er så gode.
I bussen har vi regntøj - men ikke gummistøvler - til alle børnene. Børnene skal meget gerne have noget praktisk tøj på, som kan tåle at blive beskidt.
SOLBESKYTTELSE I VINGESUSET: Der er - med god grund - megen fokus på vigtigheden af at beskytte børn mod solens skadelige stråler.
Når børn opholder sig ude i solskinsvejr, skal de have solbeskyttelse på. Fx noget let tøj, en hat med skygge eller en kasket og solcreme på de utildækkede steder. Fagfolk anbefaler, at børns ophold i direkte sol begrænses, især mellem kl. 12 og 15.
Det er vigtigt at købe solcreme med fysisk filter, fordi det ikke optages i huden, men lægger sig udenpå som et lag maling. Det er også bedst at undgå cremer med parfu me. Til børnehavebørn tilrådes det at bruge solbeskyttelse med et faktor-tal mellem 16 og 20. Nogle børn kan dog have brug for kraftigere beskyttelse.
Vores praksis i Vingesuset med solbeskyttelse er:
Børnene skal være smurt med solcreme hjemmefra - gerne en vandfast creme med højt faktor-tal. Er der behov for yderligere solbeskyttelse i løbet af dagen, sørger per sonalet for at smøre med solcreme.
LEGETØJ: I vores børnehave, må børnene gerne have deres eget legetøj med. Det skaber en god sammenhæng mellem hjemmet og institutionen, og for nogle børn giver det tryg hed. Hjælp barnet med at begrænse sig. Det er en dårlig ide at tage sit allerkæreste eller allermest skrøbeligste legetøj med, eller legetøj man ikke vil låne ud. Personalet griber ind, hvis det skaber problemer. Vi henstiller til, at børnene ikke medbringer støjende legetøj.
I bussen må legetøjet ikke være tungt eller have skarpe kanter. Hvis det forventes, at legetøjet skal fra bussen til børnehaven eller omvendt, skal barnet have en rygsæk med til formålet.
Vi tager ikke ansvar for børnenes eget legetøj (Sæt navn på!).
FØDSELSDAGE: I er velkomne til at komme og være med til at holde jeres barns fødselsdag her i børnehaven. Ved fødselsdage har barnet gerne selv noget med. Det kan fx være boller, frugt, is eller kage, som deles ud i egen gruppe. Hvis der er slik med, bliver det budt rundt i en skål. Der må ikke deles slikposer ud. Vi opfordrer til, at traktementet holdes enkelt, og at man er opmærksom på "sundhedsværdien" - især farvestoffer.
Har I tid, lyst og plads til at invitere hele gruppen hjem, må I også meget gerne det.
Men snak med os i forvejen. Så hjælpes vi ad med at planlægge fødselsdagen.
Der må ikke uddeles invitationer til private fødselsdage i børnehaven.De skal afleveres på anden måde. Vi henstiller til, at de afholdes i weekenden. Derved kommer børn, der ikke inviteres, ikke så meget i klemme.
FORÆLDRE - PERSONALEKONTAKT: Vi vil meget gerne tale med jer om jeres barn, og I er altid velkomne til at slå jer ned med en kop kaffe. Men, hvis I vil ha' en mere grun dig samtale, må der aftales en tid, så vi har mulighed for at forberede os.
Cirka tre måneder efter, barnet er begyndt i børnehaven, holder vi den første foræl dresamtale. Derefter arrangerer vi forældresamtaler med jer mindst én gang om året.
I er meget velkomne til at tage med på vores forskellige ture og i det hele taget til at deltage i vores dagligdag så meget I har lyst og tid.
TILSKADEKOMST: Kommer jeres barn til skade i børnehaven eller i bussen, ringer vi til jer. Alt efter skadens omfang vurderer vi, om barnet evt. skal køres på skadestuen. Vi tager til Hvidovre Hospitals skadestue, hvis vi skønner, det er nødvendigt. Er vi i bussen, kan vi benytte os af andre skadestuer.
Er der tale om en mindre skade, og har forældrene mulighed for det, kan de selv hente barnet og tage på skadestuen. Ellers kører vi med taxa eller med Trækfuglen, og vi mødes derude. I værste fald tilkaldes en ambulance. Barnet vil altid være led saget af en fra personalegruppen, indtil forældrene når frem.
Det skal nævnes, at hele personalet har udvidet førstehjælpskursus, som
opgraderes én gang årligt.
TAVSHEDSPLIGT: Både personale og bestyrelse i institutionen er omfattet af tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger om private forhold.
UNDERRETNINGSPLIGT: Samtidig er vi omfattet af en skærpet underretningspligt. Den på lægger os at underrette de sociale myndigheder, hvis vi bliver bekendt med forhold, der kan få os til at formode, at barnet har behov for social bistand.
FOTOGRAFERING: Personalet har i samarbejde med forældrebestyrelsen valgt at udarbejde et sæt etiske retningslinier for afbildning af børn på institutionens hjemmeside.
RYGEPOLITIK: Tobaksrygning er ikke tilladt i børnenes nærhed, i børnehaven, foran
børnehaven, på legepladsen, i bussen eller i og omkring busgården.
Der må ikke smides cigaretskod på asfalten foran børnehaven.
MOBILTELEFONERING: Det må forventes, at børnene prioriteres højt ved ankomst og
afhentning, og at mobiltelefonen er den, der venter.
