Sociale kompetencer

FÆLLESSKABETS BETYDNING

Mennesket har grundlæggende to behov, som kan virke modsatrettede. På den ene side er behovet for at være et selvstændigt individ, som er noget særligt: En person med tanker og følelser, og en masse basale behov, som vi hver især ønsker tilfredsstillet. På den anden side har vi også et stort behov for at høre til og derved opleve glæden ved at være forpligtet i et fællesskab.

Det er vigtigt at være opmærksom på det enkelte barns sociale udvikling. Nogle har behov for hjælp i deres kontakt og fællesskab til andre børn og voksne. Et barn har kun begrænset glæde af sine sproglige, intellektuelle og motoriske færdigheder, hvis det ikke er i stand til at indgå i et fællesskab.

Børnehaven er sprængfyldt med oplagte træningsmuligheder i sociale kompetencer. De bedste vilkår fremkommer, hvis vi formår at skabe den gode børnegruppe: Et sted, hvor man føler sig velkommen, og hvor alle føler sig som en del af fællesskabet. Et sted, hvor man kan have en oplevelse af at slå til og føle sig værdifuld i forhold til andre. Det at være et anerkendt og værdsat medlem af en gruppe er en væsentlig del af at være socialt velintegreret.

I det daglige skal der tages godt imod både af børn og voksne, når man kommer ind ad døren om morgenen. Vi skal arbejde på at højne børnenes bevidsthed om hinanden - og om hinandens velbefindende. Og der skal være tydelige krav til dem om medansvar for kammeraternes trivsel. Det er personalets ansvar, at stemningen og omgangstonen i børnehaven er god. Det er os, der skal sætte dagsordenen på dette felt - både direkte med vores eget bidrag: Hvad siger og gør vi, hvilket humør er vi i, og hvilken stemning spreder vi? Men også indirekte: Hvilke forventninger har vi til børnene, hvad accepterer vi, hvornår siger vi fra? Målet er en fælles bevidsthed om en almindelig social omgangsform og hensynstagen.

VENSKABETS BETYDNING

Venskaber er vigtige for det enkelte barn og for børnegruppen. De er afgørende for barnets lyst til at prøve sig selv af, for selvværdet og for det sociale liv. Vi udvikler os sammen med andre, spejler os og afprøver grænser. Man danner et billede af sig selv, spejlet i andres reaktioner på det, man gør og siger. Ved venskabets positive relationer sammenstykkes sådanne positive billeder og derved vokser opfattelsen af selvet og bevidstheden om egen identitet. Har man en god ven, bliver selvfølelsen styrket af hilsener som fx "Hej Karl - Skal vi lege" eller "Hvorfor var du her ikke i går?". Med en ven leger man lige den leg, man har lyst til, for venskab er baseret på interesser. Med en ven behøver man ikke begynde forfra hver gang. Venner giver varme, tryghed og rødder.

Venskab rummer fællesskab, glæde, skuffelse, vrede, opmuntring og støtte. Venskab modvirker rivalisering mellem børn og fremmer udviklingen af samarbejde og ansvar. Venskab kræver indlevelse og medfølelse og udvikler evnen til dette. Vi skal tidligt lære at venskaber har stor betydning for vores senere sociale trivsel. Her dannes grunden for, hvordan vi fungerer i samspil med andre mennesker.

Vi kan ikke planlægge venskaber, men vi kan skabe forudsætninger for, at de kan trives. Med afsæt i børnehavens ideologiske grundholdning, mener vi at have gode muligheder for at skabe spirer og grobund for venskabsdannelser. Vi vægter legen højt og samtidigt bestræber vi os på, at børnenes dag har så få afbrydelser som muligt. Eksempelvis holder vi ikke samling om morgenen, da vi finder det uhensigtsmæssigt at afbryde alt det gode, som børnene er i gang med at bygge op. I stedet vælger vi at samles op til frokosten, hvor der alligevel er et naturligt opbrud, og den gode mad venter.

For at fremme venskabets betingelser er vi, som beskrevet i forrige afsnit, opmærksomme på at skabe mindre afgrænsede områder, hvor børnene kan lege mere uforstyrret. Det har også stor betydning, at huset er åbent i den forstand, at tre bedste venner sagtens kan få lov til at gå ud på legepladsen sammen - også selvom resten af børnegruppen er i gang med noget andet indenfor. Eller at der er mulighed for at gå ned på den anden stue og lege med sin gode ven.

Personalet i børnehaven skal, hvis der er behov for det, yde støtte til venskabsdannelse. Nogle børn har brug for en hjælpende hånd til at komme i kontakt med andre. De kan være forsigtige og tilbageholdende, eller det kan være, at de ikke er vant til selv, at skulle tage initiativ. Undertiden skal børnene bare bistås i at få øje på hinanden som legemulighed. Helt andre børn er for voldsomme. De kan mangle at udvikle fornemmelsen for, hvordan man nærmer sig et andet menneske. Det kan medføre, at barnet kommer til at tromle - eller måske endda slå eller bide - i sine kontaktforsøg. De børn har brug for megen støtte, så de kan øge deres sociale kompetencer.

Familierne er med til at skabe rammerne for, at børnene får styrket deres venskabsrelationer. Der er ikke noget, der forstærker de bånd som at besøge hinanden og lege sammen i fred og ro. Personalets rolle i den sammenhæng er, at fortælle forældrene om de spirende venskabsmuligheder vi ser og måske opfordre til at invitere med hjem. Det har også stor betydning, at forældre udviser interesse og respekt for andre børn og familier.

LEGENS BETYDNING

Der er blandt de store pædagogiske tænkere mange forskellige definitioner på leg, men ingen er i tvivl om, at "Legen har en fundamental betydning for en sund personlighedsudvikling". Legen har mange meget væsentlige funktioner og efter vores opfattelse er det at lege den vigtigste aktivitet i en børnehave. Til eksempel kan nævnes en del af hovedoverskrifterne i denne læreplan:

"Den Personlige Udvikling" understøttes af legen, idet barnets bevidsthed om egen identitet øges. Den virkelige verden afprøves og bearbejdes. Når der til eksempel leges "Far, Mor og Børn" omsættes de forskellige roller i børnenes leg. Legen bruges også til at bearbejde angst eller andre følelsesmæssige reaktioner. Hvis et familiemedlem til et barn er alvorlig syg, vil barnet ofte opbygge lege som indeholder ambulancer, hospitalsophold eller død og begravelse.

I de forrige afsnit har vi redegjort for legens betydning for udviklingen af selvforståelse og identitet - idet barnet spejler sig i andres reaktioner - og for udviklingen af "Barnets Sociale Kompetencer". Stopper vi op for at lytte til dialogen i dukkekrogen et øjeblik, kan vi ikke være i tvivl om legens betydning for "Barnets Sproglige Udvikling". Der diskuteres, organiseres og forhandles, der uddeles roller, der planlægges og indgås aftaler. De yngste børn i børnehaven leger ofte alene eller parallel-leger ved siden af hinanden uden at tale ret meget. Som barnet modnes, vil legen udvikles til mere sociale lege som rolle-legen, og efterhånden vil sproget indgå i højere grad.

Barnets motoriske færdigheder bliver også udfordret gennem legen. Vi har i Vingesuset ikke én Tarzan - men en del børn, der svinger sig rundt i træerne i skoven, alt imens de træner deres muskelstyrke, deres balance og deres koordination. De tumler rundt og prøver kræfter eller går på line på en træstamme. Børnene har i legen en utrolig virkekraft, og alt det foregår af lyst og egen motivation, helt uden at vi voksne har bedt om det.

Vigtigheden af at børn har plads og mulighed for at lege, kan ikke betones nok. I legen indhenter barnet erfaring, det udvikler sig og det tilegner sig viden og sociale færdigheder. Kort sagt: Gennem legen foregår den største del af børnehavebarnets læring.

KONFLIKTHÅNDTERING

Vi har en stor og vigtig rolle i at hjælpe børnene med at lære at se og forstå hinanden. Meget ofte, når det går galt børnene imellem i en konfliktsituation, er det fordi, de ikke formår dét. Vi skal ikke stå som ophøjede domsmænd og afgøre en eventuel strid. Vi kan derimod hjælpe parterne med at få hold på og få formuleret, hvad de føler hver især. Ofte bliver de derfra selv i stand til at komme videre med legen.

Det er vigtigt at lære børnene at forholde sig til konflikter og at bearbejde dem. Hvis vi bliver i stand til at håndtere konflikterne på en tilfredsstillende måde, kan de være med til at bringe os tættere på hinanden, give os erfaringer og udvikle vores personlighed. Tør man ikke opleve adskillelsen ved en konflikt, kan det være svært at opleve nærheden, da den uløste konflikt vil skabe afstand.

Vi voksne i børnehaven arbejder også med vores egen måde at håndtere indbyrdes konflikter på, da det er svært at lære børnene at forholde sig til konflikter, hvis vi ikke selv kan eller gør det.

MÅLSAMMENFATNING

Vi har inden for emnet "Barnets Sociale Kompetencer" udvalgt følgende delmål:

At barnet oplever glæden ved at være en del af fællesskabet.
At støtte barnet i at mærke og vise hensyn til andre.
At skabe plads og rum til barnets udvikling gennem leg.
At støtte børnene i at håndtere konflikter.