Søg

Skriv søgeord her...

• Forside
• Information
  • Praktiske oplysninger
  • Telefonnumre
  • Her bor vi
  • Den første tid i børnehaven
  • Årsplanen
    • Vingesusets pædagogiske grundholdning
    • Vingesusets læringsforståelse
    • Alsidig personlig udvikling
    • Sociale kompetencer
    • Sproglig udvikling
    • Krop og bevægelse
    • Natur og naturfænomener
    • Kulturelle udtryksformer og værdier
  • Vingesusets fugle
  • Organisering
  • Pladsanvisningen
• Forældrenes side - selvbetjening
• Trækfuglen (bussen)
• Bespisning
• Kalender, nyheder, sms mv.
• Personalet og ledige job
• Billeder fra ture m.v.
• Nyttige links
• Bestyrelsen
• IT- og privatlivspolitik
• Personaleside intern m. login
• English
• Sitemap
• Alfabetisk index

Sproglig udvikling

SPROGETS FUNKTIONER

Menneskets kommunikationsformer består af meget mere end det talte ord. I vores samspil må vi være opmærksomme på de signaler, som børnene og vi udsender igennem mimik, tonefald og kropssprog. Det har navnlig stor betydning i den første del af sprogtilegnelsens fase, at det talte udsagn understøttes tydeligt med krop og mimik.

 

Det er en væsentlig proces at lære at tale. I takt med at sproget opbygges, øges samtidigt barnets muligheder for at udvikle selvforståelse. Bevidstheden nuanceres og sproget er et fantastisk redskab for barnet til at definere sig selv og give udtryk for egne følelser og behov. At kunne forklare sig i stedet for at pege og stampe i protest gør en stor forskel.

På samme måde har den sproglige udvikling også en væsentlig betydning i det sociale samspil med de andre børn. Der skal lyttes og dialogen trænes. Legen udvikles i takt med, at børnene lærer at argumentere og forhandle. Sproget benyttes flittigt til at lave aftaler, opbygge lege og indgå kompromiser. Barnet lærer at sætte ord på sine erfaringer og drage konklusioner, og det er meget væsentligt for udbyttet af al den læring, barnet vil blive præsenteret for siden hen.

 

SPROGLIG UDVIKLING

Det er med sproget som med så mange andre ting i livet, at jo mere man øver sig, jo bedre bliver man. Der sker også på det sproglige felt en stor udvikling i løbet af de år, barnet går i børnehave. Det er personalets opgave, at skabe et sprogstimulerende miljø. Børnene skal støttes i at udvikle deres ordforråd og deres forståelse for begreber. De skal være omgivet af anerkendende voksne, som giver sig god tid til at lytte og til at tale med dem.

 

Et af de områder, hvor vi arbejder for at få samtalen i fokus, er ved konflikter. Det kræver ofte mere tålmodighed, end de fleste kan mestre, at få talt tingene ordentligt igennem. Vi lægger i Vingesuset stor vægt på, at børnene lytter til hinanden og at de respekterer hinandens grænser.

 

3-ÅRS SPROGVURDERING

I Folketinget er det besluttet, at alle 3-årige børn, der har dansk som modersmål, skal tilbydes en sprogvurdering.  Formålet med vurderingen er at sikre, at alle børn får den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling. Sprogvurderingen er tænkt som et redskab, der kan give det pædagogiske personale i daginstitutioner viden om børnenes sproglige udvikling, så der tidligt kan laves pædagogiske tiltag, hvis det skønnes nødvendigt. Vurderingen foregår i børnehaven med et sprogvurderingsmateriale, som er udviklet i Velfærdsministeriet.

 

Forældrene inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne, idet det udarbejdede materiale også indeholder et skema, som skal udfyldes hjemme. De skal desuden vejledes i, hvordan de bedst understøtter deres børns sproglige udvikling. Tilbuddet om vurderingen skal gives til alle forældre med børn mellem 2,1 år og 3,4 år.

 

Ønsker forældrene ikke barnet sprogvurderet ud fra det af kommunen valgte vurderingsmateriale, vil personalet naturligvis - som en del af vores pædagogiske praksis - følge barnets sproglige udvikling.

 

For tosprogede børn på 3 år er det ikke et tilbud men obligatorisk at få foretaget en sprogvurdering, og her benyttes et andet vurderingsskema.

 

SPROGETS UDTALE

Mange 3-årige børn bruger stadig mere eller mindre småbørnsudtale, når de starter i børnehaven. Udtalen udvikles og forfines en del i de kommende år. Når vi skønner, at der er behov for vejledning i udtalen for det enkelte barn, retter vi ikke på det. Det kan give barnet en negativ oplevelse af at bruge sproget og en følelse af nederlag, hvis vi voksne går rundt og korrekser det. Vi vælger at gentage barnets sætning som et spørgsmål, men denne gang med den rette udtale.

 

Nogle børn har større problemer med udtalen, som ikke umiddelbart ser ud til at bedres ved vores indsats. I sådanne tilfælde er det en god idé som en begyndelse at få undersøgt barnets ører. En del børn har hørenedsættelse som følge af væske i mellemøret og har derfor vanskeligt ved at lære at udtale sproget rigtigt.

 

Der kan være mange andre årsager til, at barnet har problemer med udtalen. Er det nødvendigt med en yderligere indsats, har vi mulighed for - i samarbejde med forældrene - at henvise barnet til vores talepædagog. Hun kommer i huset en gang om ugen, når vi har børn, der har behov for særlig indsats på det område.

 

SPROGSTIMULERING AF TOSPROGEDE BØRN.

Det danske samfund er blevet mere multikulturelt og det betyder, at vi i børnehaven har børn og forældre med anden etnisk baggrund end dansk. For nogle børns vedkommende er starten i børnehaven deres første møde med børn fra andre kulturer. En forudsætning for en vellykket integration i vores børnehave er, at vi alle respekterer hinandens forskelligheder og udviser åbenhed og tolerance. Vi ønsker at bruge den kulturelle mangfoldighed som inspiration i vores daglige arbejde, således at alle børn får mulighed for at opdage andre menneskers måde at leve på.

 

De fleste af de tosprogede familier, vi modtager, er godt integrerede i det danske samfund, og mange af børnene kender allerede institutionslivet fra vuggestuen. Har børnene ikke tidligere stiftet bekendtskab med det danske sprog, kræver det ofte en ekstra målrettet indsats at modtage barnet og familien i børnehaven. For nogle forældre kan det være vanskelligt at kommunikere på dansk, og der kan være behov for tolkebistand. Vores mål og pædagogiske opgave er, at børnene skal kunne fungere med to kulturer og to sprog i hverdagen. Vi supplerer derved forældrenes egne bestræbelser på, at børnene udvikler sig og bliver integreret.

 

Tokulturelle børn og familier har brug for særlig støtte og opmærksomhed. Vi anser det som en væsentlig opgave at arbejde på at skabe en tillidsfuld relation til den enkelte familie. Et godt samarbejde danner grundlag for, at barnet trives i børnehaven og for at de sproglige og sociale kompetencer udvikles, så barnet kan tale og forstå dansk inden skolestart.

Tosprogede børn har som alle andre børn behov for omsorg, kontakt og fysisk udfoldelse, men det er nødvendigt, at man tager hensyn til, at de skal tilegne sig to sprog.

De børn som ikke taler dansk, når de starter i børnehaven vil almindeligvis ret hurtigt lære det, når de leger med børn, der taler dansk. Selvom børnene lærer sprog af hinanden og af voksne, har de også brug for særlig sprogstimulering. Det skal vi ifølge folkeskoleloven tilbyde dem i børnehaven.

 

Vores pædagogiske tilbud til tosprogede børn vil i lighed med tilbuddene til andre 

danske børn sigte på at støtte og bidrage til børnenes udvikling generelt. Det er således vores opgave at skabe et lege- og læringsmiljø, som styrker børnenes sproglige, videns og begrebsmæssige kompetencer samt sociale og motoriske kompetencer.

Vi tilbyder særlig sprogtræning med børnene i mindre aldersopdelte grupper, som regel én gang om ugen i ca. en halv til hel  time. Her går vi ud af den store børnegruppe og arbejder i et andet rum i rolige omgivelser. Det er pædagogerne, som har ansvaret for sprogstimuleringen.

 

Sprogtræningen foregår med udgangspunkt i aktiviteter, som fanger børnenes interesse. Vi leger med billedlotteri og puslespil, synger og læser højt. Der arbejdes med farver og former og med bøger, som er gode i forbindelse med at lære nye ord, tal og begreber. Vi bruger sprogposer der indeholder forskellige ting fra børnenes dagligdag. Når vi er ude med vores bus "Trækfuglen", lærer børnene om årstiderne. De finder ting vi kan tale om og de mærker sig selv i forhold til den fysiske udfoldelse. Musik og rytmik laver vi oftest sammen med den øvrige børnegruppe.

 

MÅLSAMMENFATNING

Vi har inden for emnet "Barnets Sproglige Udvikling" udvalgt følgende delmål:

•  At støtte og motivere barnet til at tilegne sig sproget, begreber og symboler.
• At skabe et sprogstimulerende miljø omkring børnene.
• At barnet er omgivet af lyttende og anerkendende voksne.
• At barnet oplever glæden ved, og behovet for, sproget.